Jesper Hansen

Mød udvikler/konsulent, Jesper Hansen

 

Jobtitel: Seniorkonsulent

Baggrund/uddannelse: Datamatiker

Har arbejdet ved RelateIT siden: 2014

Arbejder i: Odense

 

Kan du fortælle lidt om dit job og dine arbejdsopgaver:

Jeg er primært konsulent, men har også en del udviklingsopgaver. På den måde kan jeg gå direkte fra at få præsenteret kundens ønsker, rådgive på den baggrund og til at udvikle løsningen herfra. Det er en god kombination at mixe konsulent- og udvikleropgaverne, fordi det giver en god relation med kunden. Jeg ved hvad der effektivt for dem og kan bedre rådgive til den bedste løsning, fordi jeg har en forståelse for systemet på en anden måde, end hvis jeg udelukkende var konsulent. Fordi jeg udvikler, forstår jeg koden, så hvis der er noget, som driller, kan jeg åbne koden og se hvad den gør. Det er rimelig fordelagtigt for kunden og for mit eget arbejde, synes jeg selv.

Jeg planlægger min uge, så den har en vis struktur, men der kommer selvfølgelig ting ind fra højre og venstre, som der gør for de fleste. Primært er jeg 3 dage om ugen hos stamkunder, hvor jeg de resterende dage er hjemme på kontoret. Der vil selvfølgelig altid være nogle opgaver, som jeg tager med hjem fra mødet med kunden, fordi jeg ikke kan hjælpe dem. Men så ved jeg hvem på kontoret, jeg kan få hjælp fra. Det gælder også den anden vej. Vi hjælper hinanden. Så alt i alt beskæftiger jeg med både med stamkunder og projektkunder. Jeg møder kunderne uden for huset, men har også et godt samarbejde med mine kollegaer på kontoret. Det gør min hverdag meget alsidig, lidt af begge verdener kan man sige, og det trives jeg i.

 

Hvordan var det at starte som ny medarbejder ved RelateIT:

Det var rigtig sjovt. Primært fordi jeg kendte mange af dem, der allerede var i virksomheden. Både fra skolerelationer og fra branchen. Jeg var en af de første der blev ansat på Odense kontoret, så vi var jo ikke særlig mange på det tidspunkt. Vi er blevet en del flere siden og det har været rigtig spændende, at være med til at se virksomheden vokse. Det er ikke så meget anderledes, end det var den gang. Vi er langt flere ansatte nu end da jeg startede, men der er stadigvæk ikke langt fra mig til ledelsen. Det gælder alle mand. Så selv om vi er vokset, så er vi ikke blevet mere formelle, bureaukratiske eller har det mindre sjovt sammen.

 

Hvad er det bedste ved RelateIT:

Det sociale er alfa omega for mit liv på arbejdsmarkedet. Fællesskab har en stor værdi for mig i en virksomhed. Jeg kunne lige så godt have de sammen arbejdsopgaver et andet sted, men RelateIT miljøet og kulturen finder man ikke bare andre steder. Får man en idé er der ikke lang fra ord til handling, og det er virkelig værdifuldt. Derudover bliver min familie inddraget i RelateIT ved at være med til diverse sociale arrangementer med kollegaerne og deres familier. Min kone kan altid ta’ et pitstop på kontoret til en kop kaffe, eller børnene kan komme forbi efter skole. Det kan jeg mærke har stor betydning på hjemmefronten og for det sociale med mine kollegaer.

Vores kunder