Casper Sabro

Mød systemchef og seniorkonsulent, Casper Sabro

Jobtitel: Systemchef og seniorkonsulent

Baggrund/uddannelse: Datamatiker og Akademimerkonom med speciale i økonomistyring og projektledelse.

Har arbejdet ved RelateIT siden: 2013

Arbejder i: Odense

Kan du fortælle lidt om dit job og dine arbejdsopgaver?

Min uge er som regel delt op, så jeg sidder tre dage ude ved kunder og har to dage på kontoret i Odense. De tre dage ude ved kunder bruger jeg blandt andet på at få en fornemmelse for, hvordan det går med projekterne, hvad der rører sig hos kunden lige nu, og hvilke udfordringer de sidder med. Og jeg bliver også klogere på, hvordan de arbejder med systemerne og bruger dem til at understøtte deres processer i deres dagligdag.

De to dage på kontoret bruger jeg på at følge op på mine opgaver, og sparre med mine kollegaer, om det jeg har suget til mig ude ved kunderne. Jeg får kollegaernes syn på, hvordan vi bedst løser deres udfordringer, og jeg får input fra dem.

Jeg kan godt lide den dynamik, jeg får i min hverdag, ved at min uge er delt op på denne måde, hvor jeg både er ude ved kunder og har tid til at fordybe mig eller supportere min kollegaer, når jeg sidder på kontoret.

Som systemchef får jeg også lejlighed til at give mit input til de overordnede linjer, i de løsninger vi vælger til kunderne. Jeg er også med til at skabe forbindelserne mellem problem og løsning – samt mellem opgave og kompetencer.  Nogle af de interne opgaver, i min rolle som systemchef, er planlægning af vores månedlige opkvalificeringsdage, at skabe overblik over vores kompetencer, samt at lægge linjen for, hvad jeg selv og mine kollegaer skal igennem, for at vi hele tiden har ny og nødvendig viden.

Hvordan var det at starte som ny medarbejder ved RelateIT?

Jeg var med til at starte kontoret i Odense i sin tid, så da jeg startede, var det sammen med kollegaer, som jeg allerede kendte rigtig godt. Men jeg betragter faktisk mine kollegaer som mere end det – de er også mine gode venner. Jeg tror derfor, at når man starter som ny medarbejder, vil man opleve, at vi er ret tætte og kender hinanden rigtig godt. Jeg arbejder for at skabe en stemning af hjemlig hygge på vores Odensekontor, så alle føler sig godt tilpas på kontoret. Vi har indrettet os i lokaler, der tidligere var lejligheder, og det giver en helt særlig atmosfære på kontoret.

Hvad er det bedste ved at arbejde ved RelateIT?

Det bedste ved at arbejde ved RelateIT er blandt andet den fleksibilitet vi har i vores arbejde – både i forhold til arbejdsmetoder, programmer og værktøjer. Vi har rigtig mange forskellige værktøjer til at løse en opgave, og vi prøver ikke at presse en ”one size fits all”-løsning ned over vores kunder. Vi tilpasser os til den specifikke kunde vi har med at gøre, hvor store de er og hvilken skala deres IT-løsninger er i. For eksempel, har vi flere forskellige løsninger til elektronisk lagerstyring, så det passer til alle kunder, uanset størrelse og kompleksitet.

Vores kunder