RelateIT ansætter lokal afdelingschef i Aalborg

I slutningen af foråret åbnede vi vores Aalborgkontor med en ambition om at være lokalt til stede for vores nordjyske kunder og samarbejdspartnere. Vi ansatte tre medarbejdere, som hen over sommeren blev til syv – og på trods af en ambitiøs start midt i en global pandemi, så vi hurtigt en positiv udvikling i relationer internt og eksternt.

Med etableringen af Aalborgkontoret har vi fået indfriet et ønske om at være tættere på vores relationer i Nordjylland. Nu er vores lokale afdelingschef fundet, og vi har per 1. november ansat Kjeld Søndergaard, som med sine nordjyske rødder og en tung erfaring i branchen, skal lede teamets og kontorets retning.

Lokal tilstedeværelse skaber stærke relationer

Carsten Andersen, regionsdirektør i RelateIT, har indtil nu stået i spidsen for Aalborgkontorets start og udvikling. Med en fast kontorstol på og daglig ledelse af vores Søborgkontor, glæder han sig dog over denne udvikling. Tætte og stærke relationer er nemlig en del af RelateITs identitet – og der er lokal tilstedeværelse vejen frem:

”Det har hele tiden været planen, at vi skulle have et fuldt funktionsdygtigt kontor i Aalborg. Det skal der en lokal afdelingschef til. Kjeld kender lokalområdet, og han er den helt rette kandidat til at definere Aalborgkontoret som afdeling. Det er en satsning at starte en selvstændig afdeling, og det kræver dygtige folk, som kan bære kulturen i RelateIT – det kan Kjeld.”

Carsten Andersen, Regionsdirektør

”Det virker helt nordjysk”

Matchet mellem Kjeld Søndergaard og RelateIT er helt rigtigt – og har været værd at vente på. Kjeld kommer fra en stilling som afdelingsleder for ERP- og softwareudvikling hos Complea A/S i Nørresundby, hvor han har haft ansvaret for 16 medarbejdere og været digitaliseringsrådgiver – og den erfaring og baggrund kommer Aalborgteamet og resten af RelateIT til at mærke.

Kjeld træder desuden til med en ambition om, at RelateIT skal være den foretrukne partner i Aalborg, når det gælder Business Central og de omkringliggende løsninger. Han kunne hurtigt spejle sig i vores fire værdier og foruden sine ambitioner for udviklingen, kommer han med en respekt for fagligheden, en nysgerrighed over for kundernes løsninger og en plan om at sprede smil og glæde.

”Jeg kunne fra første møde mærke nærheden og den jordnære stemning i RelateIT – og man kan næsten sige, at det virker helt nordjysk. Den jordnærhed skal vi holde fast i og tage med ud til kunder og samarbejdspartnere. Sammen med gode IT-løsninger vil dette være en vigtig kompasnål for teamet og jeg i tilgangen til vores kunder heroppe.”

Kjeld Søndergaard, afdelingschef for Aalborg
Image

Velkommen til, Kjeld! Vi glæder os til det fremtidige samarbejde om det, det hele handler om – nemlig at hjælpe vores kunder sikkert gennem digitaliseringsrejsen.

Vil du vide mere?


Vil du vide mere?


 
Image

Simon Berthelsen

Image

Carsten Andersen