Power Apps serie 1/4: Sådan kommer du i gang med canvasapps

Har du gode idéer til apps, der kan øge din virksomheds produktivitet og forbedre forretningsprocesser, men mangler du det helt rigtige værktøj for at komme igang? Så har vi muligvis svaret.

Hos  twoday RelateIT, hjælper vi rigtig mange af vores kunder i gang med Power Apps projekter, der er skræddersyet til deres behov. Microsoft Power Apps er blevet et populært værktøj til appudvikling, og det kan vi godt forstå.

Her er fem grunde til, at vi er glade for Power Apps:

  1. Det hele foregår online
  2. Du får en gratis prøveperiode, så du kan teste inden du køber
  3. Power Apps er integreret med resten af Microsofts Power platform, der også indeholder Power BI, Power Automate og Power Service Bots
  4. Power Apps snakker sammen med Microsoft Dynamics 365 Business Central
  5. Og så er det nemt at komme i gang!

Idéen med Power Platformen er, at du som bruger af Microsofts 365 produktportefølje, nemt kan udvikle dine egne apps – så du med ingen eller meget lidt traditionel kode, kan bygge alt fra helt enkle til mere komplekse apps.

Vælg imellem 3 typer af Power Apps

  • Canvas
  • Modeldrevet
  • Portal

Hvilken struktur skal du så vælge? Læs med og find svaret, når vi gennemgår fordele og begrænsninger ved hver type af app – og giver konkrete eksempler på, hvordan de kan hjælpe din virksomhed.

Vi starter i dag, hvor vi går i dybden med canvasapps.  

Canvas: Den ”klassiske” app

Canvasappen er til dig, som er ny indenfor udvikling af Power Apps. Det er nemlig den version, der kræver mindst erfaring med Microsoft Power Platformen. Canvasapps er nemme at arbejde med – og du har tilmeld frihed til, selv at bestemme layoutet, da du blot skal ”trække” elementer i appen. På den måde har du fuld kontrol over udseendet og designet af din app, så du kan tilpasse den til at se ud som du ønsker.

Microsoft har udviklet en masse eksempler, som du kan søge inspiration i eller bruge som skabelon – og derefter tilpasse egenskaber og udseende, som du ønsker. Samtidig kan du se, hvordan din app ændrer sig imens du arbejder med den.

Tip: Er Power Apps et helt nyt værktøj for dig, så prøv først at arbejde i et af Microsofts eksempler. Det er meget intuitivt og giver dig overblik over, hvilke elementer du kan bruge og hvordan du kan ændre i dem. Du får altså en føling med platformen og hvordan den virker, inden du selv kaster dig ud i at bygge en app på egen hånd.

Skal det være endnu lettere? Du kan i Power Apps også indlæse data – og lad platformen foreslå layout og forslag til brug af data.

Hvad kan du bruge canvasapps til?

Du har garanteret selv en masse idéer til, hvordan Power Apps kan hjælpe din virksomhed. twoday RelateIT hjælper dig gerne i gang med at bygge din egen app, og vi kommer her med fireforslag til, hvad du kan bruge Power Apps til:

  • Tidsregistrering: du kan lave apps til registrering af, f.eks. tid eller kørsel. Det er meget brugbart, hvis du er en del af en virksomhed, hvor I (ligesom os) arbejder meget projektorienteret.
  • Tilmelding: Appen kan også bruges til at registrere tilmeldinger via Sharepointlister til, for eksempel en frokostordning, som vi gør hos  twoday RelateIT.
  • Lagerstyring: Du kan også optimere lagerstyring ved blot at tage et billede af en vare, som du vil lagerføre. Det er smart for medarbejdere i butikker eller på et lager, da de ikke skal bruge tid på manuelt at slå en vare op. Appen fortæller dig herefter, hvor mange enheder af denne type, du har til rådighed på lageret eller i butikken. Du kan naturligvis også anvende kameraet som en klassisk stregkodescanner – ved at kombinere de to muligheder, kan du for eksempel effektivisere din lagerstatus.
RelateIT, Power Apps serie, Power pakke, Microsoft
  • Kvittering for varemodtagelse: Et sidste eksempel kunne være en app til kvittering for varemodtagelse. Mange virksomheder har chauffører ansat, der leverer varer ud til kunderne. Her er det enkelt at lave en app til kvittering for modtagelsen med en underskrift eller med et billede af, at den er afleveret foran kundens dør. Dette er der flere apps på markedet, der kan, men det særlige ved Power Appen er, at data kan leveres til din Dynamics 365 Business Central. Du har derfor alle relevante informationer direkte i din
    BC. Dette vil gøre det lettere for salgsafdelingen at tjekke op på leverancer og reklamationer.

Følg med, når vi i næste uge fortæller om en Power App, vi netop har lavet for vores kunde GSV. GSV kom til os fordi de havde behov for en app til HSEQ-dataopsamling. Kenny Bjerre Petersen, proceskonsulent hos GSV fortæller om, hvorfor valget landede på Power Apps:

”Vi valgte Power Apps, fordi vi kunne få vores eget præg på systemet, hvor andre udbydere haltede og var dyre. Samtidig kan systemet spille sammen med hele den infrastruktur, vi er i gang med at sætte op over Sharepoint”

Kenny Bjerre Petersen, proceskonsulent, GSV

Vil du også prøve kræfter med Power Apps?

Har du et projekt, som ville kunne løses med en Power App? Vil du gerne have hjælp til at udvikle appen eller blot til at komme i gang? Så er du velkommen til at ringe til os. Det er helt uforpligtende.

Vil du vide mere?