Første arbejdsdag i Aalborg

Den første arbejdsdag på vores nye Aalborglokation er ved at gå på hæld, og starten på vores nye eventyr er nu rigtigt gået i gang. Det har vi set frem til!

Vi har haft en rigtig god dag i vores nye rammer på kontoret. Vi har været så heldige at få et dejligt kontor hos kontorhotellet Grow AAL City, der ligger centralt placeret i Aalborg. Lige ved havnen og ikke langt fra Aalborg banegård – et rigtig dejligt område, som vi helt sikkert vil blive glade for. Ligesom vores andre kontorer har vi fået os indrettet i ægte RelateIT-stil, som giver et rart og venligt miljø.

Dagen startede stille og roligt ud med en velkomst til teamet, efterfulgt af starten på et onboardingprogram, hvor teamet fik en god introduktion til RelateIT og kontoret. Programmet er tilrettelagt, så teamet kommer godt fra start og sikrer en god og lærerig opstartsperiode, der giver de bedste forudsætninger for en god tid i RelateIT. Det er også samtidig et program, der afspejler RelateITs kerneværdier, og dermed giver en god forståelse for virksomhedens kultur. Programmet forsætter i de kommende uger, hvor teamet får en introduktion til bl.a. bogholderiet, kommunikation, Power BI, RIT-metoden, infrastruktur og meget mere. Vi sørger for, at de nye medarbejdere kommer godt rundt i hele butikken og dermed føler sig trygge i deres viden om virksomheden, når de skal i gang med deres hverdag og arbejdsopgaver. De kommende introduktionsmøder foregår naturligvis lidt anderledes end de plejer, da vi ikke kan mødes fysisk, som vi normalt ville have gjort.

Mød Aalborgteamet

Aalborgteamet består af tre gode og erfarende herrer – udvikleren Jonas Thilemann og konsulenterne Preben Skøttrup og Henrik Skøttrup. Teamet har arbejdet med NAV/BC-projekter i mange år, hvilket de også skal gøre hos os – vi glæder os allerede til mandag, hvor de rigtigt kan komme i gang med det de er bedst til. Ligesom resten af RelateIT skal de arbejde på projekter på tværs af organisationen. Selvom vi er spredt rundt i hele Danmark og i Dubai, så arbejder vi rigtig godt sammen på tværs og holder kontakten med virtuelle møder.

Henrik, Preben og Jonas er altså dem, som sammen repræsenterer RelateIT i det nordjyske og er derfor også dem, du kan møde, hvis du svinger forbi Aalborgkontoret. Kig endelig ind og sig hej til dem – de byder helt sikkert på en god kop kaffe.

Aalborgkontoret er vores sjette skud på stammen af kontorer og vi er meget stolte af at have fået en plads i toppen af Danmark. Vores ønske om at komme tættere på vores kunder i det nordjyske er nu blevet en realitet og det føles godt at være kommet i gang.

Vi ser tilbage på en rigtig god åbningsdag og et godt startskud i Aalborg.

Her er de tre nye medarbejdere sammen med administrerende direktør Simon Berthelsen, regionsdirektør Carsten Andersen og systemchef Kenneth Fuglsang

Image