Vil du være vores nye

Head of Finance


Er du klar til at videreudvikle vores økonomifunktion, så den fortsat matcher organisationens behov i takt med vores udvikling? Kan du navigere på både den strategiske og operationelle bane? Og drømmer du om at udvikle din egen rolle, vores forretning og at være direktionens tætte og aktive sparringspartner?

Så vil vi gerne give dig muligheden for at blive en del af et spændende IT-konsulenthus, der står overfor at opbygge og videreudvikle en forretningsorienteret økonomi- og regnskabsfunktion, som på bedst mulig vis understøtter vores strategi og udvikling.

Dine nøgleopgaver bliver ledelse og motivation af dit team, og du får det overordnede ansvar for udarbejdelse af alt vedrørende regnskab, budget og løn. Med fokus på effektivisering og præcis og valid rapportering bliver dine væsentligste succeskriterier således at optimere økonomifunktionen og styringsmekanismerne – også op imod Monjasa Group, som vi er en del af.

Med reference til vores Managing Director & Partner (CEO), får du ansvaret for rapportering til såvel forretningen, som bestyrelse og direktion samt videreudvikling af en business controlling, som skaber forretningsmæssigt grundlag for fremtidige strategiske og operationelle beslutninger.

Dit kommende Finance team består af en Controller og to Senior Accountants, som har deres dagligdag i Odense. Som udgangspunkt vil du derfor også være tilknyttet Odense, men du kan forvente at komme rundt på vores øvrige kontorer i Danmark.

Din nye rolle vil blandt andet dække:

  • Håndtering af RelateIT og vores søsterselskaber i forhold til at drive en konsulent- og softwareforretning i Danmark og Dubai
  • Finansiel planlægning og budgettering, der understøtter den strategiske retning for vores virksomhed og afrapportering til Monjasa Group
  • Business controlling i form af at opbygge og drive controlling-processer af økonomiske og operationelle nøgletal
  • Bogføring og afrapportering, hvor du vil få ansvaret for at sikre rettidig og korrekt bogføring samt afrapportering af vores udvikling til ledelse og bestyrelse
  • Sikre en robust intern kontrolramme, sætte kontrollerende standarder og udnytte bedste praksis på tværs af selskaber
  • Indblik i og forståelse for vores større projekter ift. opbygning, forløb, fakturering og opgørelsen af igangværende arbejde.

Om dig

Du motiveres af at sætte de overordnede rammer for, hvordan vi forbedrer økonomistyringen, men du er ikke længere væk fra din faglighed, end at du også er drevet af selv at være en udførende del af de strategiske beslutninger.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne erfaring fra et revisionshus. Da du har flere års erfaring fra en lignende stilling, tilgår du dit ansvar og opgaver med en forretningsmæssig tilgang. Brancheerfaring er ikke et must, men det giver dig en stor fordel og forståelse for vores forretning – alternativt har du erfaring fra konsulentbranchen.

Du kan drive processer og mindre projekter, kan anvende afrapporteringsværktøjer såsom BI-systemer og har du kendskab til og arbejdet med Transfer Pricing, er det en fordel.

Som person er du faglig ærekær, og din naturlige nysgerrighed driver din udvikling og læring. Du er analytisk, struktureret og helhedsorienteret, og du har evner til at udvikle dig i stillingen på sigt. Dit positive menneskesyn bidrager til gode og nære samarbejdsrelationer på alle niveauer i organisationen, og du har en involverende og delegerende ledelsesstil.

Vi opfordrer til at søge hurtigst muligt, da vi løbende indkalder egnede kandidater til samtale.



Lokation

Odense

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt


Ansøg stillingen her

Kategori

JOB • økonomi budgettering ledelse planlægning


Del dette jobopslag


Kontakt os

Image

Marie Lystlund

Head of HR

Image

Simon Berthelsen

Managing Director & Partner


Let's succeed together


RelateIT er et konsulenthus, der leverer ambitiøse Microsoft-løsninger med ERP i centrum og en produktsammensætning i hastig udvikling. Vi er 130 medarbejdere fordelt i Danmark og Dubai, og vi bidrager alle til, at vores kunder får den bedste oplevelse, når de samarbejder med os. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt, og sammen med vores kerneværdier Respekt, Ambitiøs, Nysgerrighed og Smil & Glæde, sætter vi en ære i at udvikle vores medarbejdere både fagligt og personligt. Vi er en uformel arbejdsplads med et godt socialt sammenhold, og der er altid plads til et godt grin. Vi kan tilbyde en fleksibel arbejdsplads med frokostordning, sociale arrangementer, sportsklub m.m.


Læs mere om RelateIT som arbejdsplads