Løgismose Meyers

Smagen af god forretning

At finde balancepunktet mellem kvalitet på kundesiden og indtjening på bundlinjen er en udfordring for mange virksomheder. To af de virksomheder, der kender formlen, er Løgismose og Meyers. Nu er de to koncerner fusioneret og opkøbt af en kapitalfond. Forbrugernes fortsatte loyalitet, kombineret med effektiv forretningsdrift i en endnu større koncern med forskellige kulturer og systemer, er en vigtig opgave.

“twoday RelateIT giver hurtige estimater, når vi spørger om tid og pris på ændringer eller udvidelser. Det har gjort, at processen ikke har trukket unødigt ud, men været holdt på skinner og med fuld fokus fra alle parter.”

JAKOB INGEMANN, Business Advisor / CEO & Partner, IZARA

– Det fusionerede selskab, Løgismose Meyers, er nu en meget stor virksomhed med mange forskellige typer af forretningsenheder. Fra restauranter, bagerier og delikatessebutikker til fødevareproduktion, catering og grossistvirksomhed. Det hele skal stadig smage godt og være udsøgt i forhold til markedet. Og på de indre linjer skal vi bakkes op af et enormt effektivt IT-system – eller forretningssystem. Ellers kan vi ikke opfylde det første – løftet til forbrugerne, fortæller Jakob Ingemann, fra IZARA, der fungerer som Løgismose Meyers’ IT-afdeling, og står for implementeringen af de nye IT-systemer i samarbejde med twoday RelateIT, der har leveret systemerne.

NAV og LS retail som løsning

– Vi har valgt et NAV som standard ERP løsning og et LS retail system. Vi vil nemlig hele tiden være opdateret på systemerne, og jo mere modificerede tingene er, jo sværere og dyrere er opdateringerne. twoday RelateIT giver hurtige estimater, når vi spørger om tid og pris på ændringer eller udvidelser. Det har gjort, at processen ikke har trukket unødigt ud, men været holdt på skinner og med fuld fokus fra alle parter.

Med på holdet, der implementerer især LS systemet, er Anne Marie Davidsen. En af de vigtige opgaver i forhold til implementeringen er mødet mellem brugerne i butikkerne og det nye system.

“Konsulenterne fra twoday RelateIT har afgjort tilført processen værdi. De er strukturerede og har meget erfaring med vores sektorer. Samtidig byder de ind med nye idéer og er fleksible.”

ANNE MARIE DAVIDSEN, LØGISMOSE MEYERS

– Konsulenterne fra twoday RelateIT har afgjort tilført processen værdi. De er strukturerede og har meget erfaring med vores sektorer. Samtidig byder de ind med nye ideer og er fleksible. Restaurantdrift handler fx meget om, at IT-systemet skal underbygge medarbejdernes kreativitet og skaberkraft, og ikke bremse den.

– Kassesystemet skal tale med vores mastersystem, men det er vigtigt, at der så at sige er tale om en dialog mellem systemerne. Altså, at inputs og ønsker fra brugerne, tages med i forhold til design og funktionalitet i systemet, og vi ligeledes fra central side udstikker krav, siger Anne Marie Davidsen.

– Derfor er fleksibilitet et af nøgleordene. Også i det helt praktiske. Der viser twoday RelateIT også forståelse og tilpasning. Jeg har ringet til dem sent om aftenen og fået hjælp og svar, og det er ret godt, når man næste morgen skal stå ude i en af vores butikker, og hjælpe medarbejderne godt i gang med systemet.

Vil du vide mere?


Vil du vide mere?