Nu er RelateIT København i luften!

I sidste uge slog vi dørene op for kunder og samarbejdspartnere på vores nye kontor i Søborg, og vi siger stort tak til alle der kiggede forbi til BOBLER, BI & BUSINESS CENTRAL!

Vi startede dagen med morgenmad og bobler og en lille rundtur i vores nye flotte lokaler. Solen skinnede, humøret var i top, og det var en rigtig dejlig dag med besøg.

Efter rundturen gav vores super dygtige konsulent, Martin Lauritsen, et oplæg om Business Central og Power BI for alle vores gæster. Hvis du, som så mange andre, har lidt svært ved at gennemskue hvad Business Central er, så læs med her. Business Central er seneste ERP-system fra Microsoft, og erstatter de tidligere versioner med navnene ”Navision” og ”Dynamics NAV 20XX”. Den nye Dynamics 365 Business Central er en komplet NAV-version, placeret enten i skyen eller lokalt. Martin kom bl.a. ind på de muligheder og applikationer der er ved og i Cloud-versionen.

Key take-aways: Business Central & Power BI

Nogle key take-aways fra hans oplæg er, at Microsoft kan se hvordan brugerne anvender systemet, hvilke områder der ofte videreudvikles på og modtage direkte feedback fra både Business Central partnere og brugere. På baggrund af den hurtige feedback Microsoft nu får, optimeres systemet også hurtigere til fordel for brugerne.Fremtidens Business Central har allerede fået en overhaling, og kan nu bl.a. integrere tæt med din Office pakke, lade FLOW styre dine forretningsprocesser, eller få Power BI rapporter vist direkte fra rollecenteret eller vareoversigten, blot for at nævne nogle få nye egenskaber.

Martin fortalte desuden lidt om Power BI og hvad det kan. Kort sagt, så er Power BI et værktøj der præsenterer de data du allerede har tilgængeligt i din NAV på en visuel lækker, overskuelig og delbar måde.  Data kan desuden hentes fra utallige kilder, fx Excel og Twitter, og transformeres direkte i Power BI. Herefter har du mulighed for at analysere på dine data og opsætte det, så du kan bruge det til en præsentation eller til at skabe overblik. Du kan endda også få den til at trække data og analysere dem automatisk, så du kan overvåge specifikke områder.

Muligheder og fordele er utallige med Power BI – så tag fat i Martin hvis du vil høre mere om hvad Power BI kan gøre for dig.

Et stort tak

Endnu engang tak til alle kunder, samarbejdspartnere og kollegaer der tog sig tid til at deltage i vores åbningsreception. Vi glæder os til at få gang i flere gode projekter fra vores nye lokation i København.

 

Vil du vide mere?

Carsten Andersen

+45 53 87 39 00 can@relateit.dk

Martin Malmos Lauritsen

+45 31 77 45 46 mgl@relateit.dk

Vores kunder