RIT.A – Ny platform til IT-infrastruktur på offshore skibe

Logistik er næsten altid en udfordring i offshorebranchen, især når det kommer til de IT-løsninger, der findes ombord på skibene. Derfor har RelateIT nu udviklet en hel ny løsning, som samler alt det IT, skibe i offshore branchen har brug for, i én samlet platform – en lille kuffert.

En nemmere hverdag

Kufferten fungerer som et mini-datacenter, og kan nemt transporteres og installeres af teknikerne, når de rejser ud. I nogle tilfælde kan det endda gøres uden teknikerbesøg. Og med en abonnementsløsning til kufferten behøver man ikke lave en stor investering i en stationær løsning.

RIT.A offshore vessel IT Infrastructure

 

I dag er der på mange skibe store omkostninger og meget logistik forbundet med at opretholde software og hardware, fordi det skal ske under havneophold. Men med RIT.A kufferten ombord kan alt dette klares imens skibet er offshore, da opdateringer, drift og vedligehold klares af RelateIT via en fjernadgang.

Samtidig med at løsningen er nem at supportere, fordi man kan tilgå systemer fra land, bliver supporten også mere effektiv, fordi man anvender en ensartet og strømlinet løsning.

Oppetid på 400 dage

Med kufferter installeret på skibe i henholdsvis Vestafrika, England og Dubai har løsningen allerede kørt i mere end 1 år. I denne periode har ingen af skibene været i land på grund af deres IT-infrastruktur, og dermed har vi indtil videre oplevet en oppetid på mere end 400 dage på løsningen.

Med andre ord er der altså styr på dit skibs IT-infrastruktur og skibssikkerhed med RIT.A som din IT-infrastrukturplatform.

RIT.A løsningen er opbygget med antimalware, webfiltrering og overvågning og danner fundamentet for andre IT-tjenester som CCTV, Ship Management, fildeling og kommunikationsteknologier. Dermed passer løsningen sammen med den eksisterende infrastruktur, der er ombord på skibe i dag.

 

Vil du vide mere om vores offshore vessel IT-løsning? Så kan du tage fat i Michael, ham på billedet til højre.

Læs mere om RelateIT’s løsninger til IT Infrastruktur

Vil du vide mere?

Michael Østergaard

+45 51 21 22 80 mob@relateit.dk

Vores kunder