Carl Hassing A/S

RelateIT forstår hele vores forretning, og hvor vi vil hen.

Når skibsværftet ikke kan komme videre med arbejdet, fordi der pludselig er brug for en vigtig reservedel, eller når plastfabrikken må stoppe produktionen, fordi en maskindel skal udskiftes her og nu, så ringer man til Carl Hassing A/S. Firmaet er totalleverandør af værktøj og tekniske artikler til metalindustrien, med over 50.000 varenumre i sortimentet, og speciale i at skaffe det unikke – meget hurtigt.

– For at kunne gøre det vi gør, har vi brug for folk med høj faglighed, der samtidig kan handle hurtigt og meget målrettet. Hurtighed og tilgængelighed er altafgørende i vores branche. Det er hele forskellen på succes og fiasko. Vores indsats kan nogle gange betyde rigtig meget for vores kunder, selvom vi måske bare skal skaffe fx et særligt leje, som kun findes i München, og skal bruges i Billund nu, fortæller økonomichef Ulrik Højsholt Andersen fra Carl Hassing A/S med hovedkontor i Odense.

“Noget af det vigtigste, er nok deres evne til at forstå vores forretning. Altså ikke bare hvad vi laver, og hvem vi sælger til, men sådan helt inde på de konkurrencemæssige forskelle og perspektiver for en virksomhed som vores, der typisk har et par meget store konkurrenter.”

– Fokus på den menneskelige forskel betyder også, at vi har valgt RelateIT til at drive en ERP-løsning for os. At kode noget Navision, var der sikkert mange der kunne. Men det er måden, RelateIT gør det på. De er nærværende og har holdning til tingene. Det betyder, at de ikke bare giver mig det, jeg beder om. Og så er de fleksible. Hvis jeg pludselig har brug for at have dem med til et vigtigt møde, rydder de plads i kalenderen og stiller op – selv med kort varsel. Det hedder loyalitet.

– Noget af det vigtigste, er nok deres evne til at forstå vores forretning. Altså ikke bare hvad vi laver, og hvem vi sælger til, men sådan helt inde på de konkurrencemæssige forskelle og perspektiver for en virksomhed som vores, der typisk har et par meget store konkurrenter. I praksis betyder det fx, at hvis jeg kører en analyse, så kommer de og sidder med ved mit skrivebord, og så diskuterer vi det sammen. Og med diskutere mener jeg, at de rådgiver mig i forhold til, hvad der skaber værdi for vores processer, og vores bundlinje.

– Dermed får mine idéer kvalificeret respons. De er meget dygtige sparringspartnere, også i forhold til selve det at drive en virksomhed. Og med en dialogform baseret på nærhed og loyalitet, udløser det tillid hos mig til at tro på deres løsninger og forslag. Det lyder måske gammeldags, men tillid og nærvær betyder meget for os, og for mig i mit arbejde med virksomhedens økonomi og udvikling, siger Ulrik Højsholt Andersen, der nu har samarbejdet med RelateIT i over tre år.

Vil du vide mere?

Vores kunder